Enkoprese er en sygdom, der indgår blandt evakueringslidelserne sammen med enurese. Disse anomalier er karakteriseret ved manglende evne til at kontrollere afføringen af afføring eller urin i en alder, hvor barnet allerede burde være i stand til det.
Især definerer enkoprese barnets manglende evne til at kontrollere evakueringen af afføring. Denne mangel på kontrol bliver et problem, når det opstår i uhensigtsmæssige sammenhænge, uanset om det er et frivilligt eller bevidst svigt.
Børn skal have lært at kontrollere deres afføring inden 4 års alderen. Fra dette øjeblik skulle de ikke længere have problemer med fækal inkontinens.
Inden diagnosticering af enkoprese er det dog nødvendigt at have undersøgt andre årsager, såsom organiske eller medicinske, samt at have overvejet de uønskede virkninger af et stof (for eksempel et afføringsmiddel), der kan begunstige denne tilstand .
Hertil kommer nogle sygdomme, der kan forårsage manglende kontrol af fækal evakuering såsom Hirschsprungs sygdom (kendetegnet ved fravær af peristaltiske bevægelser = agangliol megacolon eller en enklere tilstand såsom laktoseintolerance.
Enkoprese med eller uden forstoppelse
I henhold til de valgte klassificeringskriterier er der forskellige typer enkoprese. Fra et synspunkt om overløb kan forekomme enkoprese med obstipation eller ekstravasationsinkontinens; eller enkoprese uden inkontinens.
For at diagnosticere denne evakueringslidelse skal lægen også analysere de medicinske tests og barnets sygehistorie. Disse to typer enkoprese vil blive behandlet på forskellige måder.
Retentiv enkoprese (med forstoppelse)
I tilfælde af retentive econpresis taler vi om unormal afføring med talrige episoder med overløb af afføring. I nogle tilfælde går børn med retentiv enkoprese på toilettet hver dag og alligevel er de slet ikke i stand til at gøre afføring.
Medicinske tests er vigtige, fordi problemet kan findes via røntgen. Adskillige undersøgelser sikrer, at retentiv enkoprese normalt delvist skyldes fysiologiske ændringer. Af alle tilfælde af enkoprese er cirka 80 % tilbageholdende.
Ikke-retentiv enkoprese (uden forstoppelse)
Årsagerne forbundet med denne type enkoprese uden overløb skal findes i dårlig opvækst, miljø- eller familiestress eller konfliktskabende adfærd. I tilfælde af ikke-retentiv enkoprese bør barnet også have andre lidelser, såsom antisocial eller en større psykologisk lidelse.
DSM-5 anbefaler at udføre en psykiatrisk evaluering for at undersøge patologier såsom negativistiske lidelser hos de besejrede, affektive og endda psykotiske adfærdsforstyrrelser. For eksempel kan barnet lide af barndomsdepression, og enkoprese kan være en direkte konsekvens.
Primær og sekundær enkoprese
En anden egenskab at huske på, når man diagnosticerer enkoprese, er om den manglende kontrol af fækal emission, uanset om den er kontinuerlig eller diskontinuerlig. Dette indikerer, at der er nogle børn, der aldrig er i stand til at kontrollere deres afføring, mens andre formår at gøre det i over et år for derefter at se dem vende tilbage. problemet med inkontinens.
Dette aspekt er også meget vigtigt i betragtning af det årsagerne, der kan stimulere primær og sekundær enkoprese, er forskellige. Hvis barnet aldrig har lært at kontrollere evakuering, kan symptomet betragtes som en afspejling af en for tidlig udviklingsfiksering, som så bliver fysiologisk.
I tilfældet med den sekundære typologi - altså når man lærer og derefter aflærer - kan det være forbundet med miljøfaktorer, stress i skolen eller derhjemme, ubehag og så videre. Endelig, i modsætning til enurese, har enkoprese i dagtimerne en tendens til at være mere almindelig end natlig enkoprese.
Epidemiologi: hvem er mest modtagelig for enkoprese?
Epidemiologi tager som referencepunkt de kategorier, der har tendens til at være mest sårbare over for den pågældende lidelse. Encopresis sygdom hos børn præsenterer normalt nogle variabler. Efter fire års alderen har tendens til at være mere almindelig hos mænd. Mellem syv og otte år er forekomsten af enkoprese 15 % højere hos drenge end hos piger.
Indvirkning på børn og voksne
På grund af selve lidelsens natur og den censur, der altid har været forbundet med afføring, har enkoprese en tendens til at have en stærk indvirkning på barnet. Det kan komme til i høj grad at underminere hans selvværd og selvopfattelse da det er et meget svært problem at skjule i hverdagen.
I de vækstfaser, hvor enkoprese opstår, går børn allerede i skole. At gøre afføring midt i frikvartererne og ikke kunne rumme sig selv i timerne er situationer, der kan være ekstremt belastende for barnet.
Det betragtes også som en vanskelig situation for forældre, og familiespændinger har en tendens til at stige. Dette bliver et problem pga er en børnesygdom, afhænger resultatet af behandlingen også og frem for alt af den støtte, barnet får vil modtage og fra familiens disposition til at fremme forandring eller fungere som støtte for terapi i hjemmet.
Ætiologi og årsager
Enkoprese som de fleste lidelser det er resultatet af samspillet mellem mange faktorer. Disse faktorer er både fysiologiske og psykologiske. Der ser ikke ud til at være tegn på genetiske årsager.
Blandt de fysiologiske faktorer kan vi finde ernæringsmæssige anomalier, problemer med barnets vækst eller utilstrækkelig tarmkontrol. Blandt de psykologiske årsager kan enkoprese være forbundet med den lethed, hvormed barnet bliver distraheret manglende opmærksomhed hyperaktivitet, frygt for at gå på toilettet eller afføring forbundet med smerter.
Nogle teorier taler om et læringsunderskud, hvor de signaler, der indikerer barnets trang til at gå på toilettet, ikke er observerbare, da de er diskriminerende stimuli. Det betyder, at når han skal på toilettet, opdager han det ikke og går ikke.
Andre teorier taler om læring stimuleret af forebyggelse af retentiv enkoprese. Det vil sige, at barnet lærer at holde sin afføring tilbage for at undgå smerter eller angst – altså at negativ forstærkning – og en cyklus af forstoppelse begynder, som kan give anledning til sekundær enkoprese.
Hvad angår ikke-retentiv enkoprese, taler vi om de børn, der har lært at defekere forkert. De er normalt børn, der bliver distraheret og derfor bliver snavsede. Her ville problemet også ligge i kontrollen af lukkemusklen.
Medicinsk og adfærdsterapi
Inden for medicinske behandlinger skiller de sig ud den kombinerede brug af afføringsmidler og lavement. Ydermere skal der foretages en ændring af kosten ved at tilføje et rigeligt forbrug af fibre og væsker. Blandt de medicinske terapier, vi finder Levine-protokollen (1982) som især fremhæver de psykoedukative aspekter (forklarer barnet gennem tegning af, hvad tyktarmen er osv.) og hvori der spilles meget på incitamenter.
Hvad angår adfærdsterapi, lægges vægten på undervisning af afføringsvaner forbundet med omorganisering af miljøet, stimuluskontrol og forstærkning af alternativ adfærd. Endelig findes den et program udviklet af Howe og Walker (1992) også baseret på princippet om operant konditionering.
Konklusioner om enkoprese
Årsagerne til enkoprese er af forskellig karakter, ligesom dens typologier. Det er en lidelse, der kan være meget ubehagelig for børn, selvom den af nogle mennesker kan anses for normal.
At overlade dem til deres ubehag, selvom de kan behandle det, er uetisk og meget ofte vi skal være opmærksomme på, hvad en enkoprese kunne skjule. Det er måske ikke en lidelse, men snarere et symptom på en anden patologi. Af denne grund bør både medicinske og psykologiske evalueringer være afgørende.
