Vi har alle moral. Vi ved – eller intuit – hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. At vide, at noget er galt, er dog ikke nok til ikke at gøre det. Nogle gange opstår de fordele, som visse handlinger bringer os, ikke kun af respekt for universel moral. Tværtimod på trods af fordelene nægter vi nogle gange at udføre visse handlinger på grundlag af, hvad vores moral eller moralske pligt pålægger os.
Vi er derfor udstyret med en moralsk overbevisning. Det er nogle moralske normer, som vi skal overholde eller ej. Konkret vil vi holde os til, hvad der betragtes som moralske pligter. Vi kan derfor sige, at respekt for miljøet er en moralsk værdi, men hvis vi ikke føler det som sådan, kan vi nogle gange ikke respektere det.
Moralske normer
Moralske normer er overbevisninger, der er særligt påvirket af kultur. Dels henviser de til, om en handling skal udføres eller ej. Selvom de generelt kan variere fra person til person, ligner de hinanden mennesker, der tilhører samme kultur . For eksempel er at spise svinekød en handling, der hilses velkommen i forbindelse med nogle religioner og ildeset i andre.
For at opsummere baserer vi alle vores holdninger på overbevisninger om, hvad der er rigtigt og forkert. Disse overbevisninger får os til at beskrive visse adfærd som korrekt eller forkert. Men disse overbevisninger deles måske ikke af andre, så vi tror måske, at de opfører sig dårligt, eller at de er handler den forkerte måde .
Moralske overbevisninger
De er hævet over moralske normer moralske overbevisninger . Disse er metakognitive overbevisninger, som folk kan have om en bestemt holdning. Det er med andre ord vores vurdering af tro.
En moralsk overbevisning kan tolkes som en særlig stærk norm af en vis betydning. Man kan sige, at der er en kvalitativ forskel mellem den moralske norm og moralsk overbevisning.
Den store forskel mellem den moralske norm og moralske overbevisninger er, at førstnævnte vurderer, om en handling er korrekt eller ej, mens overbevisninger evaluerer, om en given overbevisning er korrekt eller ej. At have moralske overbevisninger er et skridt fremad fra moralske normer.
Hvis en person har moralske overbevisninger om miljøet som en værdi, betyder det, at miljøet er vigtigt for dem såvel som at gøre noget specifikt handling over for miljøet om det er rigtigt eller forkert.
Moralsk pligt
Som om vi klatrede et trin højere, er moralsk pligt det højeste trin over den moralske norm og moralske overbevisninger. Pligt forstås som en personlig beslutning om, hvorvidt der skal deltage i en kollektiv handling eller ej ud fra den overbevisning, at det skal ske. Denne type pligt betragtes også som en stærk motivationskraft.
Moralske forpligtelser indgår i kodekser for personlig adfærd. Det handler om selvrespekt, så folk tager disse handlinger, uanset hvad andre tænker. Når de gør dem, oplever de et vist personligt velvære. Omvendt, hvis de ikke udfører handlingen, udløses en skyldfølelse.
Komponenter af moralsk pligt
Det, der adskiller tro fra pligt, er det den første er et sæt overbevisninger, mens den anden er en motiverende udløser, der fører til handling. Det vil sige, at moralsk forpligtelse er motivationen til at handle efter moralsk overbevisning.
Samtidig er moralsk forpligtelse sammensat af en pligtfølelse over for selve handlingen, autonomi og personlig tilfredsstillelse samt ubehaget forårsaget af manglende handling og ofringen ved at udføre den.
Sammenfattende kunne man komme til den konklusion, at den moralske norm er det, der definerer, hvad adfærd er korrekt og som er forkert, mens den moralske forpligtelse er det motivering hvilket fører til overholdelse af den moralske norm. Med andre ord vil moralske normer være individets personlige retningslinjer, mens moralsk forpligtelse vil være den motivation, han vil føle for at opføre sig i overensstemmelse hermed.
