Fortvivlelse er det ekko, der kommer frem fra tomrummet. Det er vreden, der følger, når alt håb er gået tabt, det er sorgen forvandlet til klagesangen fra dem, der tror, de har mistet alt og ikke længere opfatter lyset i horisonten eller meningen med deres nutid. Få psykologiske tilstande kan vise sig at være så farlige som denne peak, hvor personen ikke længere ved, hvilken vej han skal tage, eller hvilken vej man skal stole på.
Det ved vi desperation det er en almindelig menneskelig oplevelse. Forskellige filosoffer har talt om det i århundreder, bl.a Søren Kierkegaard der definerede det som mangel på gejst, sans og udfordring. Jean-Paul Sartre på sin side udtalte, at der i denne dimension er en frustrerende manglende evne til at komme videre samt en nærmest fej pessimisme ofte insinueret af samfundet selv.
Men det, vi kalder desperation, er faktisk den smertefulde utålmodighed af uforløst håb.
-George Eliot-
Fra et psykologisk synspunkt har ingen dykket ned i menneskelig desperation som Viktor Frankl. Logoterapiens fader, som overlevede adskillige nazistiske koncentrationslejre, definerede dette begreb gennem meget enkle ideer: lidelse og tab af mening.
Disse oplevelser er uden tvivl de mest foruroligende for en person, men alligevel er det muligt at overleve dem. Det er op til os at udfordre dem og møde livet med nye og bedre ressourcer.
Fortvivlelse i psykologi: en foruroligende følelse
Hvis vi fratog en person deres hensigter, den vision, de har af dem og den mening, de giver deres liv, ville vi ende med at kaste dem ud i absolut desperation. Som selvom vi ofte definerer denne dimension som en blanding mellem sorg og mangel på håb det er værd at påpege, at det går længere.
Fortvivlelse er synonymt med tomheden ved at falde i en mental tilstand, hvor ingen af vores spørgsmål bliver besvaret. Det er almindeligt på dette stadium, at spørgsmål som dette opstår: hvilken mening har livet? Hvad laver jeg i verden? Hvad kan jeg gøre i denne situation, hvis intet giver mening? Disse spørgsmål giver kun næring til desperationens cyklus og transporterer personen ind i et hjørne af psykologisk mørke, hvor de forbliver fanget.
Brændt af angst
Undersøgelsen udført af doktor Martin Bürgy fra universitetet i Stuttgart i Tyskland indikerer, at desperation indtil for nylig blev behandlet som et psykopatologisk fænomen af ringe betydning. Den har i årtier været henvist til det filosofiske univers, der frem for alt er knyttet til eksistentielle problemer.
De kognitiv psykologi i stedet understreger det den kliniske betydning af denne følelse. Fortvivlelse kan dukke op punktligt i vores liv. Vi kan mærke det, når alt på et givet tidspunkt ser ud til at gå imod os, hvilket får os til at føle os fastlåste og fortabte. Men der er også tilfælde, hvor situationen bliver mere kompliceret.
Dette sker, når vi falder ind i cyklusser af tvangstanker som giver næring til negativitet og sårbarhed. Tilføjet til disse negative tanker er et komplekst net af følelser såsom tristhed, angst, vrede, frustration...
Det er med andre ord let, at desperation i starten opstår som følge af angst. Hvis situationen fortsætter over tid, vil personen næsten uundgåeligt lide af en depressiv lidelse.
Fortvivlelse tvinger dig til at se dig selv i øjnene
Depression taget til dets ekstreme ender med at generere ekstreme ideer i hovedet på dem, der lider af det. Ideen om selvmord er resultatet af det totale tab af mening og håb, uden tvivl det farligste aspekt i disse tilfælde, og for hvilket det bliver afgørende at have psykologisk hjælp.
Det er derfor almindeligt, at desperation viser sig som en konstant i tilfælde af svær depression og også i bipolar lidelse . Det er ømtålelige situationer, som kræver farmakologisk behandling ud over psykologisk terapi. Som vi påpegede i begyndelsen, kan disse realiteter overvindes takket være specialiseret hjælp og dit eget engagement.
For at opnå dette er vi nødt til at reflektere over nogle spørgsmål.
Vrede affødt af desperation kan være nyttig
Vrede er en ukendt følelse i dag. Det er energisk, kraftfuldt og krævende, og hvis vi kanaliserer det godt, kan det hjælpe med at transformere situationer.
Fortvivlelse består også af den vrede, der gør, at vi ikke finder nogen mening med noget. Du er vred på dig selv og også på verden. Men selvom det kan overraske os, er det positivt. Det ville være værre, hvis det blev prøvet apati, ubevægelighed følelse af tomhed eller total ligegyldighed.
Hvis vi forsøger at kanalisere vrede til vores fordel, kan tingene langsomt ændre sig og finde en ny balance. Vi skal bare kanalisere energien, så det positive potentiale frigives i vores virkelighed.
Ansigt til ansigt med dig selv for at starte igen
Der er dem, der siger, at desperation er egoets fængsel. Det er vores mørkeste side, der vil have os svage og fortabte. Carl Jung fastholdt, at formålet med psykologisk terapi er transformation og frem for alt opnåelse af en individualisering, der tillader patienten at finde din egen vitale mening .
Fortvivlelse tvinger os til at tale med os selv for at se det værste ved vores væsen. Af denne grund det er vores forpligtelse at acceptere vores skygge som defineret af Jung og derefter lære at undvære den. Vi skal nå den lyse og stærke side, hvor vi kan finde håb og tryghed. Det er bestemt en rejse ikke uden vanskeligheder, men uden tvivl
