Fravær fra arbejde: psykologiske årsager

Vidste du, at det at kigge på e-mail i kontortiden er en form for fravær fra arbejde ? Den netop nævnte praksis kan bredt set defineres som bevidst fravær fra arbejdspladsen i kontortiden. Men også som en opgivelse af pligter, rettigheder og funktioner knyttet til en konkret opgave. Men hvad gemmer der sig bag denne holdning? Hvorfor bliver en person uansvarlig på arbejdet?

Og det er et endemisk fænomen, der ikke kender nogen forskel på køn, religion eller alder udløst af forskellige faktorer, blandt hvilke dem af psykosocial karakter skiller sig ud, som kan variere meget afhængigt af den konkrete sag.

Lad os dykke dybere ned i de psykologiske årsager til fravær fra arbejde.

Typer af fravær fra arbejde

Generelt klassificeres fravær fra arbejde normalt i følgende typologier:

Nuværende: opstår, når arbejderen udfører opgaver i kontortiden, som ikke er relateret til deres jobrolle. For eksempel når man handler på nettet, læser e-mail, taler i telefon med venner eller familie osv. Disse holdninger repræsenterer tab for virksomheden, der strækker sig over tid. Arbejderen siger ikke nej ja sforza

Berettiget: medarbejderen er fraværende fra sin arbejdsplads efter første meddelelse til virksomheden. Fx når han går til lægen når han skal til ferie eller tager orlov til fødsler, dødsfald, arbejdsulykker mv.

Ubegrundet og uden varsel: det er modsætningen til det foregående punkt. Arbejderen varsler eller begrunder ikke sit fravær fra arbejdet. I det væsentlige er han ikke autoriseret af virksomheden og har derfor ikke tilladelse til at forlade sit arbejde. Som i den foreliggende sag kan det føre til afskedigelse af en begrundet grund.

Psykologiske årsager til fravær fra arbejde

Det er vigtigt at kende de underliggende årsager til problemet for at forstå, hvorfor fravær betragtes som en endemisk sygdom og for at opdage, hvilke konsekvenser det kan have både for personen og for det omgivende miljø.

Som sagt psykosociale faktorer forklarer bedst fravær fra arbejde . Men sidstnævnte inkluderer en stor mængde individuelle variabler.

Depersonalisering, dårlig motivation og lavt selvværd

I de seneste årtier er arbejdet holdt op med at være en værdi i sig selv. Med andre ord blev han udnyttet til det punkt, at han også havde mistet hele sit folk værdier iboende. Den frygtede krise har forvandlet mange arbejdere til automater. Deres arbejdsplads er den eneste måde, de har til at leve og opfylde deres forpligtelser.

Det betyder, at det eneste vigtige for arbejderen i sidste ende er lønnen i slutningen af ​​måneden. Han holder derfor op med at være opmærksom på præstationer for at fokusere mere på arbejde i det væsentlige som et middel til levebrød. Den mest direkte effekt af dette fænomen er depersonaliseringen af ​​arbejderen. Han oplever ikke sin rolle som sin egen, men som et middel til. Samtidig genereres et tab af motivation med en deraf følgende negativ indvirkning på humør.

Fravær er et universelt fænomen, der er dyrt for både organisationen og individet og er påvirket af en konstellation af forskellige indbyrdes forbundne faktorer.

-Rhodes e Steers 1990-

Arbejdsstress

For tiden nogle virksomheder vedtager produktionspolitikker baseret på personalereduktion. Det betyder, at de fyrer eller ikke ansætter nye arbejdere i et forsøg på at opretholde de samme produktionsniveauer. Dette beder medarbejderne om en større belastning af ansvar og opgaver på samme tid og med samme løn.

Resultatet? Overbelastning af opgaver på arbejdspladsen manglende motivation og førnævnte arbejdsstress. Sidstnævnte er den vigtigste psykologiske årsag til fravær fra arbejde.

Stress opstår, når der er ubalance mellem det, der kræves af os af miljøet, og de ressourcer, vi har til at opfylde ønskerne. Alene hvad angår arbejdsmiljøet International Labour Organization (ILO) definerer det som en sygdom, der kan bringe industrilandenes økonomi i fare.

Konsekvenser af arbejdsstress

Nogle af konsekvenserne af arbejdsstress viser sig på kort, mellemlang og lang sigt afhængigt af personerne og deres strategier i at håndtere dem. Blandt de psykologiske effekter finder vi koncentrationsbesvær og deltagelse, angst eller depression, kognitiv nedslidning, søvnløshed og endda psykiske lidelser.

De fysiske konsekvenser kan vise sig med kardiovaskulære ændringer ( hypertension arytmier) eller dermatologiske (dermatitis, alopeci, urticaria). Men også ved seksuelle problemer (erektil dysfunktion, for tidlig sædafgang) eller muskuloskeletale problemer (spasmer, tics, muskelspændinger).

Denne psykosociale lidelse repræsenterer ikke en fordel for hverken virksomheder eller arbejdstagere. Virksomheder bør derfor hjælpe deres medarbejdere med at frigøre sig fra stress. Et ekstra problem er simuleringen. Det handler om fiktion om en sygdom eller lidelse for at retfærdiggøre fravær. Dette fænomen er dog meget vanskeligt at teste og kontrollere.

Afslutningsvis er fravær fra arbejdet et problem, der er direkte forbundet med virksomhedens politikker, kvaliteten af ​​arbejdsmiljøet og medarbejdernes utilfredshed. Og som ethvert problem kræver effektive og intelligente løsninger så meget desto mere effektive, som de er specifikke afhængigt af sagen.