Krigsneurose: posttraumatisk stresslidelse

I 1980 blev udtrykket posttraumatisk stresslidelse (PTSD) opfundet fra psykiatrisk terminologi og inkluderet i den diagnostiske klassifikation af American Psychiatric Association (DSM-III). Indtil da Der var blevet foreslået mange definitioner og diagnostiske kategorier for krigsneurose .

Under Første Verdenskrig talte man om skyttegravsfeber for at forsøge at forklare anomalierne forbundet med kampstress. I Anden Verdenskrig blev udtrykket traumatisk krigsneurose vedtaget.

Under Vietnamkrigen ændrede udtrykket sig fra en alvorlig stressreaktion til en adaptiv lidelse i voksenlivet. Og efter denne konflikt fik det navnet Vietnam syndrom. Netop på baggrund af denne krig og på grund af socialt pres endte dette begreb med at blive omdefineret til posttraumatisk stressyndrom (PTSD), der blev en af ​​de vigtigste diagnostiske tilstande i gruppen af ​​angstlidelser. I militær sammenhæng vil vi referere til PTSD som synonymt med krigsneurose.

Definition og oprindelse af krigsneurose eller PTSD

Alle står over for stressende eller traumatiske situationer. I denne forstand, når stressende omstændigheder er af en særlig karakter og intensitet, skabes en brat og absolut ubalance i den psykiske struktur sammen med en blokering i evnen til at tilpasse sig og forsvare sig mod omgivelserne. Det vil sige situationen ender med at udklasse individet i alle aspekter, hvilket gør ham ude af stand til at reagere adaptivt. På det tidspunkt tager traumatisk stress form.

Årsagerne til krigsneurose eller PTSD er alle oplevelser eller miljømæssige omstændigheder, der potentielt kan forårsage psykologiske traumer. Dette syndrom udvikler sig normalt som et resultat af udsættelse for stressfaktorer, der alvorligt truer individets mentale og fysiske integritet. Hertil skal vi tilføje den subjektive opfattelse af frygt fra personens side og hans tilskrivning af personlig manglende evne til at håndtere denne situation.

Traumets intensitet og dets sværhedsgrad.Det fareniveau, der truer integriteten af ​​subjektets liv, hans fysiske og psykiske helbred og hans identitet.
• Niveauet af eksponering, involvering og nærhed af subjektet til den traumatiske begivenhed.
Gentagelse af traumatiske situationer. Den konstante tilstedeværelse af stressorendet tester personens modstand og evne til at tilpasse sig til det punkt, hvor det stimulerer udviklingen af ​​krigsneurose.
• Den type traume personen er udsat for.

Symptomer på krigsneurose

Angst depression skyldfølelse modløshed er nogle af de mest almindelige symptomer på denne lidelse. De mest karakteristiske symptomer kan opdeles i fire store grupper:

Genoplev begivenheden: flashbacks og mareridt

At genopleve det, der skete flere gange, er meget almindeligt. Følelser og fysiske fornemmelser kan være lige så virkelige som første gang. Enhver daglig begivenhed kan udløse flashbacks, især hvis den er forbundet med den traumatiske begivenhed. En måde at håndtere smerte på er at nægte at føle noget og gå i dvale følelsesmæssigt for ikke at lide.

At stå på opmærksomhed er et af kendetegnene ved krigsneurose

Individet føler sig i en konstant tilstand af defensiv alarmberedskab i konstant fare. Denne tilstand er kendt som hypervigilance.

Ændringer i kognitive evner, humør og adfærd

Personen ansætter en meget negativ holdning især mod det, der omgiver hende og mod hende selv. Manifesterer skyld og manglende evne til at opleve positive følelser eller følelser. Det kan være, at hans adfærd bliver aggressiv og voldelig, let irritabel og viser uforsigtige og hensynsløse holdninger.

Posttraumatisk stress i militæret

Blandt soldater er der en række faktorer, der forstyrrer krigsneurose og er forbundet med sidstnævnte. Det er elementer, der i mange tilfælde forstærker symptomerne og vanskeliggør klinisk intervention.

• Den militære træning, der holder dem i form hypervigilance og som gør dem meget farlige i tilfælde af en voldelig holdning.

• Relationelle vanskeligheder med autoritet med overordnede. Det kan skyldes manglende accept af en ændring i myndighedspersonen eller manglende respekt overfor sidstnævnte, der ifølge ham ikke har den erfaring, som soldaten anser for nødvendig for stillingen.

• Hjemkomsten. I denne fase opstår følelser af forladthed, skyld og desperation. Mange militærpersoner føler, at de ikke længere er en del af deres liv. De kan komme til føler sig skyldig eller uheldig at have overlevet krigen og deres kammerater.

• De blodige minder om konflikten. Minder om de grusomme situationer, de befandt sig i.

Klinisk intervention for krigsneurose

Intervention inden for den militære kontekst for krigsneurose eller PTSD er mere effektiv, hvis det begynder umiddelbart efter den traumatiske begivenhed. Dette hjælper med at reducere ubehag og komplikationer, der kan opstå. En meget brugt teknik i denne henseende er udredningen nyttig til integration og bevidsthed om traumatiske hændelser, som gruppen oplever.

Et andet meget vigtigt redskab er psykoedukation, hvormed man kan forebygge symptomer. Forebyggende psykoterapi er et meget positivt redskab til at forberede soldater på de følelser, de kan møde.

Endelig er det prioriterede element ved intervention på psykoterapeutisk niveau at tilpasse terapien til den enkelte patients situation. Det kan anvendes individuelt eller i gruppesessioner; sidstnævnte er meget effektive, når grupperne er særligt homogene.